I. Skrifttype og størrelse: Sikrer let læsbarhed
1. Minimumskrav til skrifttypehøjde: Teksten på etiketten skal være let læselig. Skrifthøjden på obligatorisk indhold (såsom kemiske navne, faresætninger og signalord) bør generelt ikke være mindre end 1,8 mm. Nogle standarder anbefaler, at nøgleoplysninger (såsom navne og signalord) ikke bør være mindre end 2 mm eller højere.
2. Justeringer tilladt i særlige tilfælde: Hvis etiketområdet er lille, kan skriftstørrelsen reduceres passende, men den skal stadig være tydeligt læsbar ved normale synsafstande, især ved at sikre, at de kinesiske og engelske navne vises tydeligt.
3. Anbefalet stor skriftstørrelse til nøgleoplysninger: Det kemiske navn skal være placeret øverst på etiketten, og en skrifthøjde på ikke mindre end 8 mm anbefales for at sikre lang-synlighed. Signalord som "Fare" eller "Advarsel" bør også være fed og forstørret for hurtig vurdering af risikoniveauet.
II. Farve og kontrast: Forbedrer visuel genkendelse
1. Standardpiktogramfarveskema: GHS-piktogrammer skal bruge et standardfarveskema med hvid baggrund, sort billede og rød kant for at sikre klar synlighed selv under røgfyldte, svagt oplyste eller fjerne forhold.
2. Stærk kontrast mellem tekst og baggrund: Tekstfarven skal skabe en stærk kontrast til baggrundsfarven, typisk ved hjælp af sort tekst på en hvid baggrund. Undgå at udskrive lys-farvet tekst på en lys-farvet baggrund.
3. Forbedret kantgenkendelse: En sort kant, der er større end eller lig med 1 mm bred, skal tilføjes rundt om etiketten, med et tomt område, der er større end eller lig med 3 mm uden for kanten for at forhindre forveksling med andre emballageoplysninger og øge den generelle genkendelighed.
III. Udskriftskvalitet og materialer: Sikring af holdbarhed og ikke-fald
1. Klar og uklar udskrivning: De anvendte udskrivningsmaterialer skal sikre klar tekst, komplet grafik og ingen spøgelser, brudte linjer eller falmning.
2. Vandtæt,-ridsefast og kemisk resistent: Etiketmaterialet skal være vandtæt, olie-tæt, rive-bestandigt og kemisk resistent. Holdbare materialer som PET, BOPP, syntetisk papir eller PVC anbefales.
3. Stærk vedhæftning og holdbarhed: Brug passende klæbemidler (såsom akryllim, stærke klæbemidler) for at sikre fast vedhæftning til forskellige underlag (metal, plastik, glas) og miljøer (fugtigt, lav temperatur), uden at skrælle eller efterlade rester.
IV. Etiketplacering og -størrelse: Let at se og identificere
1. Placer et fremtrædende sted:
Tønder og flasker: Placer på en fremtrædende side.
Æsker: Placer på enden eller siden.
Tasker og bundter: Fastgør på et synligt sted, undgå forhindring.
2. Anbefalet minimumsstørrelse: Generelt bør etiketstørrelsen ikke være mindre end 10 cm × 10 cm. Justeringer kan foretages i henhold til beholderstørrelse for at sikre, at al information vises fuldt ud og let læselig.
3. Undgå informationsblokering: Etiketter må ikke være dækket af andre mærker, segl eller emballage. Undgå at klæbe etiketter på let slidte områder såsom flaskehætter og sømme.
V. Indholdslayout: Klar logik og fremhævelse af nøglepunkter
1. Ryd informationshierarki: Arranger information i følgende rækkefølge: "Kemisk navn → Piktogram → Signalord → Faresætning → Forholdsregler → Leverandørinformation," i overensstemmelse med læsevaner.
2. Fremtrædende og tydeligt navn: Det kemiske navn skal placeres øverst på etiketten, med den største skrifttype, fed og nøjagtig det samme som navnet i sikkerhedsdatabladet.
3. Undgå at forvirre information: Forskellige mærkater (såsom transportmærker og miljømærker) kan eksistere side om side, men sikkerhedsmærkater skal være uafhængige og klare uden at forveksle primær og sekundær information.
